lørdag, april 18

Skyttehus camping, Silkeborg

Bor lige midt i skovens dybe stille ro og med udsigt til Silkeborgsøerne. Pladsen ligger på sydsiden og lige ved overgangen mellem Juelsø og Brassø.

Gik flere vandreture i området. Bl.a. til Himmelbjerget og rundt om Slåen sø. 

skyttehus camping silkeborg

Skyttehus camping, Silkeborg

❤️ Gode vandrestier i området
👍 Mindre og hyggelig plads
😃 Udsigt til vandet

Se mere om Skyttehus camping på https://www.skyttehusetscamping.dk

onsdag, april 8

Nørre Lyngvig camping, Hvide Sande

Første tur og første nat i den nyindkøbte campingvogn. Meget nyt at forholde sig til. Meget nyt at lære. Selvom jeg har kørt autocamper 15 gange i Canada, USA, Namibia, Australien og New Zealand, så er der bare forskel på camping i Danmark og det store udland.

Ikke forskel på oplevelsen, men på alt det praktiske omkring campingvognen og campingpladserne. Jeg har stadig meget at lære. Glæder mig til at udforske denne helt nye verden: campingvognsverdenen. 

nørre lyngvig campingplads

Nørre Lyngvig camping, Hvide Sande

❤️ Lyden fra Vesterhavet
👍 Holder i "gryder" med god plads til andre campister
😃 Lyset, selv på en tidlig forårsdag i april

Se mere om Nørre Lyngvig camping på https://www.lyngvigcamping.dk

tirsdag, februar 4

Mangler du inspiration til at gå?

Er du glad for at gå eller mangler bare et lille kærligt skub i den rigtige retning, så findes der et ocean af bøger om det at gå. Både gode og mindre gode.

At gå kan de fleste. Det er ikke en sport, der kræver en masse udstyr. Kun en lille smule øvelse. Du skal bare have tid. Gå kort. Gå langt. Gå hurtigt. Gå langsomt. Bare gå i dit eget tempo. Vandreture på en dag eller langstursvandring. Går du for at komme fra A til B, for motionens skyld, er du til gåture med en du kender eller en gruppe, så det er muligt at tale sammen om stort eller små. Eller er du en ensom ulv, der vandrer for meditationens eller udfordringen. Der er bøger om alle gå-emner og gå-vinkler. Der er noget for alle.

Bente Klarlund Pedersen: Gå-bogen: Gå, så går det nok
Er det godt at gå. JA. Det er godt at gå. Sundhedsprofessor Bente Klarlunds bog giver dig alle argumenterne for, hvorfor du skal gå. Mangler du inspiration og motivation, så bør en gennemlæsning af Gå-bogen klare det. Du mindsker risikoen for 35 sygdomme; herunder kræft, demens og hjertesygdomme. Du holder vægten og motion virker anti-inflammatorisk. Gåture er et godt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst. Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære. Behøver vi flere argumenter for at gå? Ikke mig.

Bill Bryson: En tur i skoven. Amerika genopdaget på Appalacherstierne
Bill Bryson tager sammen med en gammel ven af sted for at gå ad den berømte rute gennem Appalacherbjergene, The Appalachian Trail. Med sine over 3.300 kilometer gennem det østlige USA er vandreruten en klassiker blandt langtursvandring. Foran Bryson og hans umage ven, Stephen, venter de uendelige skove fylddt med alverdens farer – bjørne og ulve; forrykte ”hillbillies” der er høje af hjemmebrændt majswhisky, stinkdyr, vaskebjørne, myg og giftige bærbuske.
Hvordan kan man finde på at udsætte sig selv for den slags? Jo, forklarer Bill Bryson: ”Jeg ville også gerne have lidt af den selvtillid, der indfinder sig, når man kan spejde ud mod fjerne horisonter med et granithårdt blik og med langsom, mandig stemme sige: ’Ja, jeg har skidt langt ude i skoven.’”
Bill Bryson har skrevet en lang række ”rejsebøger”.
En tur i skoven er blevet filmatiseret med Robert Redford i rollen som Bryson og Nick Nolte spiller vennen.

Cheryl Strayed: Wild. En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen
Som 22-årig mistede Cheryl Strayed alt. Moren døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og begyndte at tage stoffer. 4 år senere nåede hun bunden, men kunne alligevel beslutte sig for noget så vanvittigt som at begive sig ud på en 2.000 km lang og ekstrem strabadserende vandretur ad Pacific Crest Trail gennem det vestlige USA. Ude i den vilde natur og under barske forhold kom hun på sporet af det hun har mistet. WILD er en smuk, herlig og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.
I 2015 kom filmen WILD, hvor Reese Witherspoon spillede hovedrollen som Cheryl Strayed.

Satish Kumar: No Destination. Autobiography of a Pilgrim
Da han var 9 år gammel blev Satish Kumar munk, som 18-årige kæmpede han for landreformer samt Gandhis visioner for en fredelig verden. I 1962 blev Kumar tændt af Bertrand Russell anti-atomvåben kampagne og begyndte en 13.000 km pilgrimsfærd til fods fra Indien til Washington D.C. via Moskva, Paris og London. Han ville give de fire verdensledere fra atomvåbennationerne en kop ”freds-the”, så verden kunne blive et bedre og mere sikkert sted. Uden penge, gik Kumar gennem ørkener, over bjerge, gennem sandstorme samt snestorme og undervejs stolede han på folks gavmildhed og gæstfrihed. No Destination er medrivende beskrivelse af et ekstraordinært liv og vandretur.

Udvalgte gå-bøger eller emner om at udfordre sig selv...
Frédéric Gros: Gå. En filosofisk fodrejse.
Tomas Espedal: Gå.
Erling Kagge: At gå. Et skridt ad gangen.
Gitte Holtze: Jeg lever. 4.265 kilometers vandring gennem en livskrise (Pacific Crest Trail i USA).
Anna Skyggebjerg: Gå tur. Om glæden ved at sætte den ene fod foran den anden.
Henry David Thoreau: Om at vandre.
Wolfgang Büscher: Berlin-Moskva: En rejse til fods (3 måneders fodtur østpå i sporet af Napoleon og Hitler).
Robert Louis Stevenson: Vandring med et æsel i Cevennerne (Frankrig)
Laurie Lee: Jeg gik mig ud en sommermorgen (beretning om forfatterens tur fra barndomshjemmet og hans vandring som omrejsende spillemand gennem England og Spanien i midten af 1930'erne).
Shirley MacLaine: Camino. En spirituel rejse (beretning om skuespilleren Shirley MacLaines 800 km lange spanske pilgrimsfærd til fods).
Henrik Friediger: Mig og caminoen. Om at finde sig selv og de andre på Camino de Santiago (beretning fra en camino-veteran, der har gået den 800 kilometer lange tur en del gange).
Werner Herzog: Om at gå i is (gåtur fra München til Paris den 23.nov. til 14.dec.).
Mark Adams: Turn right at Machu Picchu. Rediscovering the Lost City One Step at a Time (forfatteren vandrer i 2011 i Hiram Binghams berømte fodspor fra 1911, hvor han fandt Machu Picchu i Peru).
Colin Fletcher: The Man who Walked Through Time (til fods langs Colorado-floden i Grand Canyon National Park i USA).
Peter Jenkins: A Walk Across America (fodtur med hund fra Alfred i New York State til New Orleans ved Gulfen).
George Edward Hart: Transcontinental Pedestrians. Canada’s First Cross-Country Walk (1906).
John Muir: A Thousand-Mile Walk to the Gulf (gåtur i USA fra Kentucky til Florida).
Keith Foskett: A Thru-Hiking Trilogy. Three amazing trails. Three great adventures (Camino de Santiago i Spanien, Pacific Crest Trail i det vestlige USA, Appalachian trail i det østlige USA).
Shirley Jean Tucker: The Amazing Foot Race of 1921. Halifax to Vancouver in 134 Days.
Susan Smith-Josephy: Lillian Alling. The journey home (er det muligt at gå fra New York til Sibirien?).
Tony Kevin: Walking the Camino. A Modern Pilgrimage to Santiago (pensioneret australsk diplomat beskriver på bedste vis en 8-ugers vandring gennem det nordlige Spanien).
Kate Humble: Thinking on my feet. The small joy of putting one foot in front of another.
Ben Montgomery: Grandma Gatewood's Walk.
Rachel Joyce: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd.
Lis Nielsen: Vandring i Europa.
Gitte Holtze: Gå langt!
Jørgen Hansen: Pilgrimsfærd i Danmark (Udkommer 23-03-2020).
Tor Hernes & Majken Schultz: Bjergtaget.
Lene Gammelgaard: Everest.
Marina Aagaard: Kilimanjaro trekking.

lørdag, februar 1

Rocky Mountains i Canada guidebog


Rocky Mountains i Canada

Guide til Banff, Jasper, Kootenay og Yoho nationalparkerne

Af Arne Tubæk Naamansen



PDF-eBog til brug på iPad, smartphone, PC og lign.

Normalpris kr. 199. TILBUD kr. 149.

Attraktioner. Camping. Km for km guide til landevejene. Vandreture. Du får forslag og personlige anbefalinger til oplevelser og aktiviteter samt en km for km guide til landevejene i parkerne.


35 års erfaring med Canada og mere end 20 besøg i Rocky Mountains samlet i en bog.

180 sider. A4 format, 25 MB
Masser af billeder. Masser af kort
Masser af informationer om parkerne
Km for km guide til landevejene
Personlige anbefalinger … og meget MEGET mere.

KLIK HER og se flere billeder fra bogen og se indholdsfortegnelse samt hvordan du kan købe PDF-eBogen.

torsdag, januar 16

Route 66 – Rejseerindringer fra Modervejen mellem Chicago og Los Angeles

Route 66 – Rejseerindringer fra Modervejen mellem Chicago og Los Angeles

Route 66

Rejseerindringer fra Modervejen mellem Chicago og Los Angeles

Af Arne Tubæk Naamansen


PDF-eBog til brug på iPad, smartphone, PC og lign.

Kr. 79.


Alle vejes Moder. Route 66 er drømmen om USA. Eventyrets rute for dem, der søger det historiske USA. Vejen for de mange af os, der ønsker at se dét USA, vi kender fra kunst, film og litteratur. Diners og små hyggelige familieejede moteller, fede amerikanerøser og tid til fordybelse. Her er bogen der tager dig med ind under huden på dette ikoniske stykke landevej.

Jeg tager dig med på en rejse ind i amerikanernes bil-sjæl. Bogen er ikke en kilometer-for-kilometer fortælling, men en rejse ad modervejen, by for by, historie efter historie, oplevelse efter oplevelse.

Jeg fortæller ærligt og lige til om mine egne oplevelser på rejsen ad Route 66, blandet med baggrundsinformation om alt fra isvafler og nummerplader til præsidenter og mindesmærker. Om maden undervejs, de mennesker, der gjorde en forskel, de steder, der efterlod dybe spor, og den musik, der bandt det hele sammen.

Her er bogen, der både kan læses hjemme i lænestolen, og tages med på tabletten i bilen, mens du glider gennem de bølgende landskaber ad Route 66. 3.945 km, otte amerikanske delstater og snart 100 års kulturhistorie er samlet i rejsebog om Route 66. Modervejen fra Chicago til Los Angeles.

KLIK HER og læs mere om indhold og se hvordan du kan købe denne PDF eBog.

fredag, januar 10

Rejsen til Australien


Rejsen til Australien

Af Arne Tubæk Naamansen


PDF-eBog til brug på iPad, smartphone, PC og lign.

Kr. 79. 


»Min familie på fire, fra 5 til 44 år, tog på rejse i 46 dage fra Sydney til Cairns. Vi besøgte både de turistpopulære steder som Sydney Opera House og Great Barrier Reef, der tog pusten fra os, men også mere lokale steder som hippiemarkedet i The Channon og The Australian Museum i Canberra, der gav os et billede af den australske livsstil, mentalitet og historie.

Vi så kænguruer i massevis, koalaer og en enkelt emu, men lærte også kookaburraen og possumen at kende. « »Australien er et helt unikt og perfekt rejseland for børnefamilier. Ja, for alle. Vi følte hele tiden, at Australien var indrettet kun for rejsende. Landet var klistret til med campingpladser, venlige mennesker og aussier, der bare ventede på at hjælpe os til gode oplevelser.« 

Rejsebeskrivelsen begyndte som en blog, men blev til en bog og nu 125 siders e-bog om vores rejse, oplevelser, erfaringer og indtryk fra rejsen til Australien.

KLIK HER og læs mere om bogens indhold og se hvordan du kan købe denne PDF e-Bog.

mandag, januar 6

USA i forruden

Det sydvestlige USA i forruden

USA i forruden

Af Arne Tubæk Naamansen


PDF-eBog til brug på iPad, smartphone, PC og lign.

Kr. 79.


Essay fra en 5.909 km lang rejse gennem 6 stater i det sydvestlige USA. Arizona, Californien, Colorado, Nevada, New Mexico og Utah.

Bogen er en inspirationskilde for enhver type USA-rejsende, både dem, der skal derover for første gang og dem, der har været der ti gange før.

En personlig skildring af en rejse gennem Det sydvestlige USA i forruden. En personlig skildring af en rejse gennem det sydvestlige USA, med stop i bl.a. San Francisco, Solvang, San Diego, LA, Disneyland, Las Vegas, Monument Valley, Sandt Fe og Grand Canyon.

"Hånden rykker uvilkårligt ud mod telefonen for at ringe til rejsebureauet efter endt læsning af bogen, som er en slag dagbog over 24 dages bil-rejse gennem seks stater i det vestlige USA: Californien, Arizona, New Mexico, Colerado, Utah og Navada. Bogen vil være en stor inspirationskilde for enhver type USA-rejsende, både dem, der skal derover for første gang og dem, der har været der 10 gange før."

- Allan Graubæk, Politiken.

KLIK HER og læs mere om indhold og se hvordan du kan købe denne PDF eBog.

torsdag, februar 14

Kør-selv oplevelse ad Dempster Highway i Canada

En af de største kør-selv oplevelser, men til dels også største kør-selv skuffelser jeg har haft var i august 2017, hvor jeg kørte Dempster Highway 5 i Yukon Territory og Northwest Territories i det nordlige Canada.

De første 740 km ad en grus- og mudder-vej fra Klondike Highway #2 og til Inuvik gik fint. Meget fint. Men fremme i Inuvik opdager jeg at byggeriet af en forlængelse af Dempster Highway er i gang.

Dempster Highway - Klondike Highway via Inuvik til Tuk

Indtil 2017 har det kun været muligt at komme videre mod nord til Tuktoyaktuk om vinteren, via is-veje på søer og floder. I foråret 2018 ville en helårs-vej fra Inuvik og 140 km til Tuk stå klar. Jeg var kommet et år for tidligt. Nu er jeg nødt til at komme tilbage for at køre hele Dempster Highway til Ishavet.

Vil du have en god kør-selv udfordring, så lej en 4x4 bil eller autocamper og prøv kræfter med Dempster Highway. Jeg havde lejet en truck-camper - Ford F350 Pick-up med et lille sommerhus på bagsmækken og følte mig i gode hænder hele vejen - frem og tilbage.

Dempster Highway 5 Canada
Dempster Highway 5 Canada polarcirklen
Dempster Highway 5 Canada Rock River campground


Dempster Highway 5 Canada
Dempster Highway 5 Canada

Dawson i Yukon og Inuvik i NWT