torsdag, juni 11

Den skæve bane fra Brande til Silkeborg

Flot stod kartoffelmarkerne denne skønne junidag, hvor jeg gik fra Brande Station til den gamle station i Funder ved Silkeborg.

Jeg fulgte en del af Den Skæve Bane-stien, som diagonal-jernbanen fra Esbjerg/Bramming til Langå/Randers bliver kaldt. Nedlagt og i dag en udmærket sti til at vandre eller cykle. 36 km, hvoraf de første 5 km var ad fortorv og i vejkanten, da jernbanetraceet lige nord for Brande er fjernet.



Skøn tur på en skøn dag. Langs DenSkæveBane er nogle af de gamle stationsbygninger i dag privatboliger og flot renoveret. Som i Christianshede, hvor de har bibeholdt perronkanten som en del af haven.

torsdag, maj 21

Nystrup camping Klitmøller, Thisted

En lun Kr. Himmelfartsferie i COLD HAWAII. Stadig tidligt på sæsonen, så kun få surfere i havet og næsten ingen mennesker i byen. Dejligt.

Campingpladsen minder mig om Canada og naturcamping. Du har mulighed for at bo i din egen lille lomme med buske og små træer omkring og føle du næsten er helt alene derude. Plads #10 er min favorit.

Benyttede flextrafik til Hanstholm og gik ad stranden tilbage til Klitmøller. Se mere om gåturen på https://arnesforedrag.blogspot.com/search/label/Vestkyststien

Nystrup camping Klitmøller, Thisted

Nystrup camping Klitmøller, Thisted

❤️ Følelsen af Canada og lyset
👍 Tæt ved stranden og byen
😃 En campingplads, hvor tingene er i orden, men også en meget populær campingplads

Se mere om Nystrup camping Klitmøller på https://nystrupcampingklitmoller.dk

West Coast Trail aka Vestkyststien

OK, Canada og USA er lukket land lige nu. Hvad gør jeg så? Går en Beach Walk fra Hanstholm ad Vestkyststien aka Vestkystruten (aka West Coast Trail) til Klitmøller (aka Cold Hawaii).

13 dejlige km langs havet på en varm forsommerdag. Det smager da lidt af West Coast Trail på Vancouver Island i det vestlige Canada samt Hawaii i USA.





søndag, maj 17

Hærvejen: Jelling til Bindeballe Købmandsgård

Historisk fodtur fra Jelling til Bindeballe Fra Harald Blåtand og runesten til vikingebro og købmandsgård med historisk charme.

Hærvejen

Dejlig 22,5 km dagstur på Hærvejen fra Jelling mod sydvest til Bindeballe. Den sidste halvdel af turen delte Hærvejen ruten med Bindeballestien, der går i det nedlagte Vejle-Vandel jernbanespor.

Undervejs var der udsigt til Vejle by og Vejle Fjord-broen samt Bølgen - de fem bølgende højhuse. Ruten fulgte også Vejle Ådal, hvor engområderne havde forårskåde køer og kalve.
Begyndte ved Jelling Kirke og sluttede ved Bindeballe Station og Bindeballe Købmandsgård, der er fyldt med en masse småting, som får det til at krible i enhver med samlemani.

Hærvejen etape 7 fra Jelling til Bindeballe Købmandsgård.

Start fra Jelling Kirke og sluttede lige øst for Bindeballe Købmandsgård.

Dato: 17. maj 2020.

Afstand: 22,5 km.

Hærvejen: Jelling til Bindeballe Købmandsgård

Bindeballe Købmandsgård ved Bindeballestien
Bindeballe Købmandsgård ved Bindeballestien

Hærvejen, Bindeballestien og Kyst til Kyst-stien
Hærvejen, Bindeballestien og Kyst til Kyst-stien


lørdag, maj 16

Aarhus Silkeborg vandrerute: Det praktiske

MIN OPLEVELSE: Vandreruten Aarhus Silkeborg er en dejlig varieret tur gennem det smukkeste af Østjylland. Stien er meget afvekslende med et miks af skovveje, markveje, smalle stier og kommuneveje. Stien kan inddeles i 3 dele - 3 områder - på hver cirka 25 km. Aarhus til Skanderborg. Skanderborg til Ry. Ry til Silkeborg.

Vandrerute Aarhus til Silkeborg

Aarhus: Vandreruten slutter/starter, hvor Brabrand Stien udgår fra krydset af Søren Frichs Vej og Ringgaden i Aarhus. Du kan begynde/slutter ruten i Silkeborg enten ved Silkeborg Station / hvor Åhavevej går under jernbanen eller ved Indelukket, der ligger ved Gudenåen.

Ruten går gennem „Det Midtjyske Søhøjland“ og er 80 km, hvis du vælger ruten gennem Skanderborg. Jeg blev vest for motorvejen ved Skanderborg, så min rute blev på 75 km. Jeg valgte at gå gennem Illerup Ådal, hvor der er fundet store offerfund fra jernalderen, der er udstillet på Moesgaard Museum. Jeg mindes for en stund mit tidligere liv som arkæolog og mine 7 år med udgravninger.

Min anbefaling

2 eller 3 dage med 1 nat eller 2 nætter undervejs. Mulighed for overnatning i shelters, primitive lejrpladser eller på campingpladser i ex. Skanderborg og Ry. Undervejs er der mulighed for indkøb i Skanderborg og Ry. Ruten er en vandrerute og egner sig ikke til cykler eller vandring med trækvogn.

Vandreruten Aarhus Silkeborg - hvilken rute?

Forklaring til kortet nedenfor.
Den blå/lilla rute er Skov og Naturstyrelsen rute på godt 80 km.
Den blå/gule rute var mit valg, hvor jeg blev vest for motorvejen ved Skanderborg og gik forbi Illerup Ådal.

Aarhus Silkeborg vandrerute dag 2: Alken til Silkeborg

🥾Fodtur fra Aarhus til Silkeborg. 🇩🇰 Dag 2. 40 KM. Alken via Ry til Silkeborg.

En rigtig skovdag med bøgetræer i kuperet terræn i Søhøjlandet bl.a. tæt forbi Himmelbjerget og Storeknøs. Om ikke Rocky Mountains, så har vi “Sky-Mountain”.

Som Canada 🇨🇦 men tættere på. Ved Slåensø mødte jeg en del naturfotografer med kamerakanoner på jagt efter isfugle. Selv så jeg hjort og hjortespor samt vilde gæs.

Aarhus Silkeborg vandrerute i nærheden af Himmelbjerget
Aarhus Silkeborg vandrerute i nærheden af Himmelbjerget
Aarhus Silkeborg vandrerute ved Avnsø ved Silkeborg
Aarhus Silkeborg vandrerute ved Avnsø ved Silkeborg
Aarhus Silkeborg vandrerute ved Mossø
Aarhus Silkeborg vandrerute ved Mossø


fredag, maj 15

Aarhus Silkeborg vandrerute dag 1: Aarhus-Alken

🥾Fodtur fra Aarhus til Silkeborg. 🇩🇰 Dag 1. 35 KM. Jeg gik fra Aarhus til Alken via Illerup Ådal. Bregner, frodigt, grønt. Ingen vilde dyr, men dyr der opfører sig vildt. Som New Zealand 🇳🇿 men tættere på. Heste, køer og geder der græsser i engen. Rovfugle i luften og hvide svaner på søen.



Aarhus Silkeborg vandrerute markør i Aarhus Kommune.

Åbo shelterplads og lejrplads.

Jeksen dalen og Aarhus å.

Bregne i Tingdalen ved Skanderborg.
https://www.facebook.com/ArnesForedrag
https://www.instagram.com/ArnesForedrag

søndag, maj 10

SallingNaturSti: Skive til Glyngøre. Det praktiske

SallingNaturSti er 29,6 km og går fra Skive til Glyngøre via småbyerne Jebjerg, Roslev, Durup

Historien bag Sallingnatursti

SallingNaturSti er 29,6 km lang og anlagt på den tidligere Skive til Glyngøre jernbane. Kendt som Sallingbanen. Jernbanen blev indviet i1884. Med færgen fra Glyngøre til Nykøbing Mors var endestation egentligt Nykøbing Mors, men skinnerne stoppede i Glyngøre.

Efter Mors blev "landfast" med resten af Danmark i form af Sallingsund broen, så døde jernbanen og blev nedlagt med persontrafik i 1971 og gods i 1979. I 1986 begyndte etableringen af en natursti i det gamle banetracé.

SallingNaturSti

Som altid, så er der lidt uoverensstemmelse med afstandene. Langs jernbanestien står de gamle kilometerstenmarkører. Sallingnatursti følger pånær et par kilometer hele tiden den gamle jernbane. I Skive nordvest er stien langt om, da der er etableret i en rundkørsel (Nørre Blvd og Vestre Blvd.), hvor det gamle banetracé var.

Kilometermarkører fra SK Skive Station og afstand fra GL Glyngøre Station.
KM SK-0 / GL-29,5. Skive Station.
KM SK-3,0 / GL-26,5. Picnicborde i Skive Nordvest.
KM SK-6,0 / GL-23,5. Picnicbord med udsigt over golfbane. Afstikker på 1,6 km til Skive Camping.
KM SK-10 / GL-19,5. Sportsplads med bålplads og picnicbord (overdækket = muligvis bruges som shelter)
KM SK-10,5 / GL-19,0. Picnicbord nord for Lyby.
KM SK-13,5 /  GL-16,0. Den gamle station i Jebjerg.
KM SK-15,0 / GL-14,5. Picnicbord nord for Jebjerg.
KM SK-18,0 / GL-11,5. Den gamle station i Roslev samt picnicbord.
KM SK-20,9 / GL-8,6. Picnicbord syd for Durup.
KM SK 23,5 / GL 6,0. Den gamle Durup Station samt picnicborde.
KM SK 27,2 / GL-2,3. Picnicborde øst før Glyngøre.
KM SK-28,0 / GL-1,5. Krydser Sæbyvej. 200 meter til lejrplads og shelter.
KM SK 29,5 / GL-0. Glyngøre Station. Nu museum. 2,5 km til Glyngøre Camping.


lørdag, maj 9

Sallingnatursti: Fra Skive til Glyngøre

Salling-land. 🇩🇰 Du overrasker - positivt. Bølgende landskaber, hyggelige småbyer med købmandsbutikker, velholdte gårde og masser af dyrkede marker. Brugte denne smukke lørdag med rigtigt godt udendørsvejr 😊 til at gå 🥾#Sallingnatursti. Det gamle 29,5 km banetracé fra Skive til #Glyngøre jernbanen. Gik et par afstikkere med lidt kirkekiggeri, så det blev 31 km.

SallingNaturSti

29,5 km SallingNaturSti fra Skive til Glyngøre
På vej ad SallingNaturSti
Lyby kirke

fredag, maj 8

Glyngøre camping, Roslev

Brugte Glyngøre camping som base for en vandretur af Salling Natursti. Tog bussen fra Glyngøre til Skive og gik 30 km tilbage ad den nedlagte jernbane, der i dag udgør Salling Natursti.

Læs mere om turen ad Saling Natursti her: https://arnesforedrag.blogspot.com/search/label/SallingNaturSti 

Glyngøre camping Roslev

Glyngøre camping, Roslev

❤️ Ligger tæt ved Limfjorden, Mols, Sallingsundbroen og Glyngøre
👍 Fine faciliteter
😃 Mere traditionel dansk campingplads med hække.

Se mere om Glyngøre camping på https://glyngore-camping.dk