lørdag, februar 27

Hvad har Canada og Radisson hotellerne til fælles

Pierre-Esprit Radisson (1636/1640–1710) var en fransk pelshandler og opdagelsesrejsende i New France. Han havde hørt rygter om salthavet (Hudson Bay), hvor der var gode pelse i overflod. Han fandt salthavet og handlede med de lokale Cree-folk. Derefter tog han til Quebec med pelse, der i kvalitet langt oversteg, hvad man ellers var vant til.

Både franskmændene i Quebec og købmænd i New England sagde nej til Radissons forslag om en skibs-ekspedition til salthavet, men den engelske konge Charles II købte ideen. Det blev starten på Hudson Bay Company, og på at Canada blev “britisk” fra kyst til kyst. Radisson Hotel-gruppen, der begyndte i 1909  med Radisson Hotel i Minneapolis er opkaldt efter Pierre-Esprit Radisson.

Hvad mon der var sket, hvis ikke lige Radisson var endt hos Charles II.

Canada og Radission i New France

onsdag, februar 24

Natur og nationalparktur i USA

USA har 57 nationalparker og samlet 2.000 national steder, som du kan få adgang til med et nationalpark-pas til kun 80 USD.

Har du på din tur meget fokus på natur og nationalparker, så er her et forslag til en rute i det vestlige USA, hvor du kommer forbi mange af USAs bedste nationalparker, men også mest besøgte.

De 10 mest populære nationalparker i USA

De 10 mest besøgte nationalparker i USA
1. Great Smoky Mountain National Park. 2. Grand Canyon National Park. 3. Rocky Mountain National Park. 4. Zion National Park. 5. Yosemite National Park. 6. Yellowstone National Park. 7. Acadia National Park. 8. Grand Teton National Park. 9. Olympic National Park. 10. Glacier National Park.

Rute forslag til 4-ugers rejse med fokus på natur og nationalparker i USA

Forslag til rejse med fokus på natur og nationalparktur i det vestlige USA
Rejseforslag med start i (D) Denver, og hvor du kommer forbi Rocky Mountain National Park, Black Hills og Mount Rushmore, Yellowstone National Park, Grand Teton National Park, Arches National Park, Mesa Verde National Park, Monument Territorial Park,  Grand Canyon National Park, Antelope Canyon og Horseshoe Bend ved byen Page, Bryce Canyon National Park, Zion National Park, Death Valley National Park, Alabama Hills ved byen Lone Pine, Yosemite National Park og slutter af med den smukke ad Pacific Coast Highway #1, der løber 730 km fra (S) San Francisco til (L) Los Angeles.

En rute på 5.000 km plus det løse, så min anbefaling vil være mindst 4 uger eller vælge noget fra.

tirsdag, februar 23

Den lykkelige ejer af en campingvogn

For et år siden...
Den 23. februar 2020 købte jeg en campingvogn.👍Det skete på Ferie for Alle messen i Herning. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive den lykkelige ejer af en campingvogn, men det er jeg. Meget lykkelig. ❤️ Det seneste år har budt på mange gode campingoplevelser i det ganske danske land. 🇩🇰 

Fra Klitmøller og Skagen i nord til Dybbøl og Marstal i syd. Fra Vesterhavet til “lejerne” i Nordsjælland. Jeg skal huske ALDRIG at sige ALDRIG. Jeg lærer hele tiden noget nyt og opdager nye spændende steder - også i Danmark. 😃

Adria action campingvogn Klitmøller campingplads

lørdag, februar 20

Ravnsø rundt med Stanley

En forårsagtig lørdagsgåtur med Stanley. 10,5 km rundt om “oversete” Ravnsø, der ligger få km øst for Ry. 👍🥾
ravnsø rundt med stanley

tirsdag, februar 16

Klassisk US roadtrip rute i det sydvestlige USA

Vil du gerne på en "klassisk" kør-selv tur i det sydvestlige USA, så mener jeg du bør overveje følgende rute og stop. Vælg det der passer til din tid og det du interesserer dig for.

Klassisk USA roadtrip


KYSTEN: 1. San Francisco. 2. Pacific Coast Highway 1 (Bixby Bridge, Big Sur, vandre, Hearst Castle, søelefanter. 3. San Luis Obispo. Solvang), 4. Jalama Beach (specielt hvis du er i autocamper). 5. Santa Barbara. 6. Los Angeles (Santa Monica, Venice Beach, Hollywood, Universal Studios, Disneyland). 

ON THE ROAD: 7. Route 66.

NATIONALPARKERNE: 8. Grand Canyon NP. 9. Page (Horseshoe Bend & Antelope Canyon). 10. Bryce NP. 11. Zion NP. 12. Las Vegas. 13. Death Valley NP. 14. Lone Pine/Alabama Hills. 15. Yosemite NP (Mono Lake, Tioga Road, Yosemite Valley, Tunnel View, Glacier Point). 

Klassisk US roadtrip i det sydvestlige USA
Overvej 3 afstikkere (grønne stjerne) fra den klassiske rute: Vin-områder nordøst for San Francisco, mod syd San Diego med de gode strande, mexicansk-spansk indflydelse og Sea World-parken samt mod øst Monument Valley.

søndag, februar 14

Tjek DarwinOnTheTrail om UL vandring i USA

Hvis du er til UltraLight (UL) vandring, så tjek lige Darwin On The Trail.


Darwin har lige lagt en video op omkring vintervandring og vintercamping og hvilket udstyr han bruger. Lidt til inspiration inden vinteren er slut.
Derudover har Darwin masser af videoer med anmeldelser af forskelligt udstyr, men også fra sine mange vandreture rundt i USA inkl. A.T. = Appalachian Trail.

Tjek også: