lørdag, oktober 17

Hærvejen Bindeballe - Asbo

Hærvejen etape 8 fra Bindeballe til Asbo.

Lige nord for Bække ligger Klebæk Høje, der består af to gravhøje fra bronzealderen, en 45 m lang skibssætning og en runesten fra vikingetiden, og på tværs af monumentet løber et vognspor fra middelalderen, der repræsenterer en lille del af Hærvejen.

Klebæk Høje Hærvejen Bindeballe - Asbo

Start fra lige øst for Bindeballe Købmandsgård og slut på rasteplads syd for Asbo.

Dato: 17. oktober 2020.

Afstand: 21 km.

Hærvejen Bindeballe - Asbo

KLIK HER og læs mere om Hærvejen, rute og se kort.

mandag, oktober 12

Planetstien mellem Lemvig og Nissum Bredning

EFTERÅRSFERIE. Først skulle det være vandring i gule efterårsfarver i de canadiske Rocky Mountains, så British afternoon te i Canterbury. Men det blev til camping ved Lemvig og en vandretur ad Planetstien.

Planetstien mellem Lemvig og Nissum Bredning

Den 12 km lange sti går fra Lemvig til Nissum Bredning og forbi det smukke Gjellerodde område, hvor der står en mindesten over den lokale digter Thøger Larsen. Ham med “Du danske sommer jeg elsker dig”, men i dag mere “Du danske efterår med en frisk brise jeg elsker dig”.







søndag, oktober 11

Lemvig Strand Camping

Fin, mindre, lidt enkelt campingplads med gode faciliteter og lige ved Lem Vig, der går helt ind til byen Lemvig. Her er meget roligt i efterårsferien.

Godt udgangspunkt for en gåtur mod syd ad cykelsti langs vandet og ind til hyggelige Lemvig. Du kan også vælge at gå mod nord, gennem sommerhusområde eller langs vandet til det unikke, barske Gjellerodde landskab.

Du kan gå ad Planetstien til Nissum Bredning.

Se kort og læs mere om Planetstien på https://arnesforedrag.blogspot.com/2020/10/planetstien-lemvig-nissum-bredning.html

Lemvig Strand Camping

Lemvig Strand Camping, Lemvig

❤️ Lige ved Lem Vig og Limfjorden. Perfekt ift. Lemvig by og Gjellerodde.
👍 Venlig, informativ tjekind.
😃 Nogle fastliggere, men de må ikke ligge i første række til vandet.

Se mere om Skiveren Strand Camping på https://lemvigcamping.dk

lørdag, oktober 10

Rejseforedrag om Canada - kyst til kyst

Landet ovenpå USA kombinerer det bedste af amerikansk og europæisk kultur i en enestående naturramme, der ikke findes lige. Kyster med forrevne klipper og dybe fjorde med hvaler, himmelstræbende bjergkæder med sne på toppen, endeløse skove med brusende floder og vandfald, en uendelige prærie med cowboys og majsmarker, storbyer der byder USA kamp til stregen og smaragdgrønne krystalklare søer der indbyder til ro, fordybelse og refleksion.

Canada er et perfekt land til en ferie i bil eller autocamper eller en togrejse tværs over kontinentet. Ti provinser og tre territorier fra kyst til kyst. Canada tilbyder noget til alle.

Canada er verdens næststørste land og du kan opleve det meste af verden på en rejse til Canada.. Foredraget komme rundt om hele landet, men har en overvægt og fokus på det vestlige Canada, der trækker mest i de danske Canada rejsende.

Hvad mener publikum om foredraget
Torben Jørgensen:
Arne Naamansens foredrag om Canada er enestående. Arne er et guldkorn. 

Med sin erfaring og personlige oplevelser via 30 rejser overalt i Canada, er det noget som vi kan mærke og føle helt nede i salen.
Foredraget giver inspiration til både første gangs besøgende og til de mere erfarne. Uanset om man er til Mobilhome, tog eller lejet bil.

"Tusind tak for et meget inspirerende og levende foredrag 👍👍

Efter vores fantastiske tur til Yukon og Alaska sidste år, har vi fået lyst til at se endnu mere Canada 🤗

Vi fik endnu mere lyst til snart at komme af sted, efter dit foredrag 😜👌

Tak for alle fif og gode råd"  🙏

Kh Kaj og Lena Hansen

Foredraget kan holdes formiddag, eftermiddag eller aften.

Skriv i kontaktboksen i menuen og hør mere.

Om foredragsholderen
Jeg har rejst meget, rigtigt meget i Canada. Det er blevet til foreløbig 34 ture og mere end 2,5 år sammenlagt i Canada.

Det praktiske
Foredraget kan holdes som traditionelt foredrag eller som online webinar.
Længde: 2 timer inkl. 15-20 minutters pause.
Har behov for lærred, projektor og stik til PC samt evt. mikrofon afhængig af lokalets størrelse.
Medbringer selv bærbar PC.
Pris: Kr. 4.000.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster (jeg bor i Holstebro).

Skriv i kontaktboksen i menuen og hør mere.