Viser opslag med etiketten Camping DK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Camping DK. Vis alle opslag

mandag, august 30

Holmens Camping ved Ry

Weekendcampingtur til hyggelig Ry. Efter en regnfuld uge tog vi chanchen. Mellem bygerne fik vi gået lidt, men Silkeruten i Silkeborg var oversvømmet og vi måtte vende om. Det ødelagde ikke campingturen. Det blev lidt mere tid i hyggelige Ry.

Camping på Holmens Camping i Ry

Tid til morgenmad på Holmens Camping i Ry

Holmens Camping, Ry

❤️ Pæn stor plads. Traditionel campingplads.
👍 Ligger ned til Gudenåen Lige syd for Ry by og tæt ved Silkeborg og søerne.
😃 Pladsen har mange fastliggere og kano-besøgende. Lidt ældre faciliteter, men alt fungerede perfekt. Mange aktiviteter for børn inkl. "badeland" ligesom der er et kæmpestort hundeområde.

Se mere om Holmens Camping i Ry på http://www.holmenscamping.dk

søndag, juli 11

Marstal Camping, Ærø

Dejligt gensyn med Marstal camping. Vores første besøg på denne dejlige campingplads var i 2020 og vi havde fået pladsens bedste plads (#27), så vi havde valgt at gentage succesen i år. Plads #27 på Marstal Camping "As Good as it Gets". Luft og udsigt.

Ærø
Ærø

Plads 27 på Marstal Camping
Plads 27 på Marstal Camping

Udsigt fra plads 27 på Marstal Camping
Udsigt fra plads 27 påMarstal Camping

Marstal Camping
Marstal Camping

Ærøpandekage med stikkelsbær på Marstal vandrehjem
Ærøpandekage med stikkelsbær på Marstal vandrehjem

Finns bageri i Søby, horn og brunsviger
Horn med brunsviger hos Finns Bageri i Søby

Finns bageri i Søby, horn og brunsviger
Horn med brunsviger hos Finns Bageri i Søby

Marstal Camping, Marstal, Ærø

❤️ Lille hyggelig plads. Vi boede i første række. Med god luft til naboerne og flot udsigt og engområdet og ud til havet.
👍 Serviceminded ungt værtspar, god kaffe og morgenbrød.
😃 Pladsen ligger lige uden for Marstal. Har meget charme, selvom det er lidt ældre faciliteter, men alt fungerede perfekt.

Se mere om Marstal Camping på https://www.marstalcamping.dk/da

tirsdag, juli 6

Sandskær Strandcamping ved Aabenraa

Sandskær Strandcamping ligger lige ud til Genner Bugt, lige ved Løjt Ferieby og kun få kilometer fra Aabenraa.

Sandskær strand camping aabenraa

Sandskær strand camping aabenraa

Sandskær strand camping aabenraa

Sandskær strand camping aabenraa

Sandskær strand camping aabenraa

Sandskær Strandcamping

❤️  Meget fin plads. 
👍  Fine fællesfaciliteter, toiletter, brusere, køkken og opvaskeområde. TIP TOP. Du kan bestille plads online og selv vælge, hvor på pladsen du vil bo.
😃  Populær plads og med internet samt med en del fastliggere. 

Se mere om Sandskær Strandcamping på: https://www.sandskaer.dk

søndag, maj 30

Nystrup Camping Klitmøller

SÅ SKETE DET 👍 Der er i Danmark mere end 100.000 pladser fordelt på mere end 500 campingpladser og allerede efter mindre end 14 måneder med campingvogn, så besøgte vi den samme campingplads. Hvad bliver det næste. Fastligger? ALDRIG, men det sagde jeg også for et par år siden om at eje en campingvogn.

Vi genså med stor
👌plads #10 på Nystrup Camping Klitmøller 🏄 Det er vores🥇plads. ❤ campinglivet og vores Action-vogn.

Camping med Adria Action på Nystrup Camping Klitmøller

Camping med Adria Action på Nystrup Camping Klitmøller

Camping med Adria Action på Nystrup Camping Klitmøller

Camping med Adria Action på Nystrup Camping Klitmøller

Nystrup Camping Klitmøller

❤️  Min favoritplads. Minder mig lidt om Canada. Med "campingbåse" omgivet af bevoksning.
👍  Meget fine fællesfaciliteter, toiletter, brusere, køkken og udendørs opvaskeområde. TIP TOP. Du kan bestille plads online og selv vælge, hvor på pladsen du vil bo.
😃  Populær plads med internet. 

Se mere om Mariager Camping på: https://nystrupcampingklitmoller.dk

søndag, april 18

Mariager Camping

Mariager Camping er en meget populær campingplads og af mange gode grunde. Meget fin plads. Meget populær plads også udenfor sommermånederne, så overvej at bestille plads hjemmefra og i god tid.

Fra pladsen er der flere gode udflugter til og aktivitetsmuligheder: Tur til Lille Vildmose, 10 km vandretur ad Panoramaruten, besøg i hyggelige Mariager, Mariager kirke og klostermuseet samt en tur med Trekantsruten: Veterantog til Handest, omnibus til Hobro og med Svanen på fjorden tilbage til Mariager. 
Læs mere om Trekantsruten på https://www.svanen.dk

VIGTIGST: Vaffelbageren på torvet i Mariager har en af Danmarks isvafler til en af Danmarks bedste priser.

Mariager Camping Mariager Fjord Hobro

Mariager Camping Mariager Fjord Hobro

Mariager Camping Mariager Fjord Hobro

Det blev også til en 10 km vandretur af Panoramaruten gennem Bramslev Bakker og langs Mariager Fjord.

Mariager Camping, Mariager

❤️  Super plads lige ud til Mariager Fjord.
👍  Meget fine fællesfaciliteter, toiletter, brusere, køkken og udendørs opvaskeområde. TIP TOP. Du kan bestille plads online og selv vælge, hvor på pladsen du vil bo.
😃  Populær fastliggerplads. Du skal betale for internet. 

Se mere om Mariager Camping på: https://www.mariagercamping.dk/dk

lørdag, april 3

Sallingsund Camping ved Sallingsund Færgekro på Mors

Årets første campingtur med Action-vognen gik i påsken til Sallingsund Camping på Mors.

Sallingsund Camping på Mors

Sallingsund camping færgekro mors

Sallingsund camping færgekro mors

Få pladser (40), få faciliteter, få gæster, men lige ved vandet og med mulighed for at tilkøbe gourmet morgen- og aftensmad som “take away” fra Sallingsund Færgekro, der også står for campingpladsen.

Læs mere om Sallingsund Færgekro på https://sfkro.dk

Sallingsund camping færgekro mors gourmet take away

Sallingsund camping færgekro mors gourmet take away

Det blev også til 17 km vandring i Legind Bjerge.
En god start på campingåret 2021.

Sallingsund Camping, Mors

❤️  Ingen ekstra pjat og lige ved Sallingsund.
👍  Mulighed for at købe gourmet morgen- og aftensmad fra Sallingsund Færgekro.
😃  Pladsen ligger lige ud til Skræppedalsvej.

tirsdag, februar 23

Den lykkelige ejer af en campingvogn

For et år siden...
Den 23. februar 2020 købte jeg en campingvogn.👍Det skete på Ferie for Alle messen i Herning. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive den lykkelige ejer af en campingvogn, men det er jeg. Meget lykkelig. ❤️ Det seneste år har budt på mange gode campingoplevelser i det ganske danske land. 🇩🇰 

Fra Klitmøller og Skagen i nord til Dybbøl og Marstal i syd. Fra Vesterhavet til “lejerne” i Nordsjælland. Jeg skal huske ALDRIG at sige ALDRIG. Jeg lærer hele tiden noget nyt og opdager nye spændende steder - også i Danmark. 😃

Adria action campingvogn Klitmøller campingplads

søndag, oktober 11

Lemvig Strand Camping

Fin, mindre, lidt enkelt campingplads med gode faciliteter og lige ved Lem Vig, der går helt ind til byen Lemvig. Her er meget roligt i efterårsferien.

Godt udgangspunkt for en gåtur mod syd ad cykelsti langs vandet og ind til hyggelige Lemvig. Du kan også vælge at gå mod nord, gennem sommerhusområde eller langs vandet til det unikke, barske Gjellerodde landskab.

Du kan gå ad Planetstien til Nissum Bredning.

Se kort og læs mere om Planetstien på https://arnesforedrag.blogspot.com/2020/10/planetstien-lemvig-nissum-bredning.html

Lemvig Strand Camping

Lemvig Strand Camping, Lemvig

❤️ Lige ved Lem Vig og Limfjorden. Perfekt ift. Lemvig by og Gjellerodde.
👍 Venlig, informativ tjekind.
😃 Nogle fastliggere, men de må ikke ligge i første række til vandet.

Se mere om Skiveren Strand Camping på https://lemvigcamping.dk

torsdag, juli 23

Skiveren Camping, Ålbæk

Overvældende 4-stjernet campingplads. Meget fine, og mange faciliteter samt aktivitetsmuligheder på campingpladsen. Godt sted for børnefamilier. 

Skiveren Camping er et godt udgangspunkt for en dagstur til Skagen og hilse på Skagens malerne. Husk i juli måned at køre tidligt til Skagen, før de andre, så er der ingen kø og nemt at få en parkeringsplads. Skagens Rådhus har en stor og centralt placeret parkeringsplads. Og spis frokost lige før kl. 12.00, så er køen ikke så lang... 

Campingpladsen ligger også tæt ved Tversted (Lykkegaard Galleri Marskandiser) og Tversted Strand med Det Grå Ishus og Det blå Ishus med de store isvafler.

Se mere om Lykkegaard: http://www.lykkegaard-tversted.dk
Se mere om Skagens Museum: https://skagenskunstmuseer.dk

Skiveren Camping ved Tannis Bugt og Skagen

Skiveren Camping, Ålbæk

❤️ Lige ved stranden/Tannis Bugt (Skagerrak) og tæt ved Skagen.
👍 Ligger ud til klitterne og kort afstand fra vandet og en dejlig strand.
😃 Afgrænsede båse, stor plads, mange faciliteter og aktiviteter, swimmingpool, købmand, spisested og en del fast liggere.

Se mere om Skiveren Camping på https://www.skiveren.dk 

lørdag, juli 18

Sølystgaard Camping, Mols Bjerge

Skønt, skønt område og en dejlig campingplads i et meget kuperet terræn. Vi brugte campingpladsen som base for familie- og venne-besøg, gåture i Mols Bjerge samt en dejlig udflugt til Ebeltoft.

Vi valgte en noget tilbagetrukken plads for at få lidt mere plads. Jo tættere du er på vandet, jo tættere står campingvogne og telte. Du vælger selv din plads og hvordan vognen skal holde. Der er strømstik spredt udover området, sålænge dit strømkabel kan nå en kontakt, så kan du holde hvor du vil. Næsten.

sølystgaard camping mols bjerge

Sølystgaard Camping, Mols Bjerge

❤️ Smukt område og de fleste pladser har udsigt til vandet. 
👍 Meget kuperet. Du vælge selv en plads. 
😃 Ingen båse og afgrænsninger mellem pladserne.

Se mere om Sølystgaard Camping på https://soelystgaard.dk

onsdag, juli 15

Byaasgaard Camping, Hundested

Vi brugte campingpladsen som base for vores udforskning af Hundested og lejerne. Hyggelig havneområde i Hundested plus Knud Rasmussens hus. Tog en dagstur til Tisvildeleje, Gilleleje og Liseleje. Hyggelige sommerbyer med super gode sandstrande.

Torup bog og øko-by

Vi havde også et par hyggelige timer i Torup. Både den økologisk-alternativ by, den gode grønne cafe og gik på udforskning i Turup bog-by. Det blev også til en pæn stak bæger til en yderst favorable pris. Den gamle station er fyldt med bøger ligesom flere af indbyggerne har små bog-boder ved gaden.

Se mere om bogbyen på http://www.torupbogby.dk 
og Økosamfundet Dyssekilde på http://www.dyssekilde.dk

Byaasgaard camping Hundestd

Byaasgaard Camping, Hundested

❤️ Godt udgangspunkt for at besøge de nordsjællandske lejer. Liseleje, Gilleleje og Tisvildeleje. Vi fik en god stor plads med skygge og sol. Perfekt.
👍 Serviceminded ungt værtspar.
😃 Stor plads med mange fastliggere.

Se mere om Byaasgaard Camping på 
https://byaas.dk

mandag, juli 13

Lohals Camping, Langeland

Egentlig ville vi til Møn, men omstændigheder gjorde at vi blev på Langeland efter vi kom til Rudkøbing med færgen fra Marstal. Vi valgte Lohals Camping. Normalt ikke lige en plads i vores smag, men helt OK og specielt, hvis du er hundejer - der er hundebad til de kære firebenede. Vi kom to dage før det årlige hundeshow på campingpladsen. 

Lohals og Ø-havs-stien

Det blev til et par hyggelige dage i Lohals. Havde nogle gode snakke med de lokale. Bl.a. lampemanden Finn og mekanikeren Steffen gav vores billede af Lohals et gevaldig løft til 5-stjerner. 

Vi gik fra Lohals til Tranekær af Øhavsstien og tog bussen tilbage. 

øhavsstien fyn taasinge langeland ærø

Lohals camping, Langeland

Lohals Camping, Lohals

❤️ Pladsen ligger midt i byen og tæt ved havnen.
👍 God service og fine faciliteter inkl. swimmingpool.
😃 Meget hundevenlig.

Se mere om Lohals Camping på 
https://www.lohalscamping.dk

fredag, juli 10

Marstal Camping, Ærø

Havde i foråret bestilt plads #27 på Marstal camping til 3 dage i juli måned. Det viste sig at være en gode ide. Næsten udsolgt alle de dage vi var der. Der er kun tre campingpladser på Ærø, hvoraf de to er små, så der er begrænset med pladser på øen. Vi havde også bestilt plads på færgene. Først fra Fynshav til Søby og så Marstal til Rudkøbing. Alt fungerede fint.

Ærø har gode stier, hyggelige småbyer, bølgende grønne landskab og du er altid tæt ved havet plus der er gratis busser rundt på øen. Perfekt

Plads 27 Marstal camping

Marstal Camping, Marstal, Ærø

❤️ Lille hyggelig plads. Vi boede i første række. Med god luft til naboerne og flot udsigt og engområdet og ud til havet.
👍 Serviceminded ungt værtspar, god kaffe og morgenbrød.
😃 Pladsen ligger lige uden for Marstal. Har meget charme, selvom det er lidt ældre faciliteter, men alt fungerede perfekt.

Se mere om Marstal Camping på https://www.marstalcamping.dk/da



onsdag, juli 8

Gammelmark Strand Camping, Broager

Tid til lidt Danmarkshistorie. Et besøg ved Historiecenter Dybbøl Banke. Fint museum og udstilling. Et for Danmarkshistorie vigtigt sted og for vores danske nationalforståelse.

Boede på Gammelmark Strand Camping, hvorfra de tyske kanoner på bakkerne bagved campingpladsen sønderbommede Dybbøl Banke inden skanserne blev stormet.

Læste i sommermånederne Tom Buk-Swientys forrygende bøger om Wilhelm Dinensen (Karen Blixens far) og 1864. Blev meget klogere på hele den del af Danmarkhistorien. Ikke mindst Dinesens historie fangede mig.
Se mere om Historiecenter Dybbøl Banke på https://1864.dk

Gammelmark Strand Camping, Broager

Gammelmark Strand Camping, Broager

❤️ Boede i første række. Lidt tæt, men flot udsigt til Dybbøl Banke
👍 Hele pladsen ligger på en skråning, så mange pladser har udsigt over vandet.
😃 Tilkørselsforholdene er lidt snævre, så kør frisk.

Se mere om Gammelmark Strand Camping på http://gammelmark.dk

Gammelmark strand camping ved Broager og med udsigt til Dybbøl Banke


mandag, juli 6

Ribe camping, Ribe

Sommercamping 2020 i Danmark begynder i en af Danmarks ældste og hyggeligste byer. RIBE. Men også et meget populært sted. Boede på Ribe camping, der er i gåafstand af den gamle bykerne omkring Ribe Domkirke.

Det gode ved campinglivet er at du selv bestemmer, hvornår du vil spise ude eller hjemme. Hjemme som inde i vognen eller udenfor ved vognen. Eksempelvis nachos med ost til forret. Forberedt på trangia.

nachos med ost forberedt på trangia

Ribe camping, Ribe

❤️ Tæt på byen
👍 Topplads med gode og mange faciliteter
😃 Parcelhusgrund-agtig campingplads

Se mere om Ribe camping på http://ribecamping.dk

torsdag, maj 21

Nystrup camping Klitmøller, Thisted

En lun Kr. Himmelfartsferie i COLD HAWAII. Stadig tidligt på sæsonen, så kun få surfere i havet og næsten ingen mennesker i byen. Dejligt.

Campingpladsen minder mig om Canada og naturcamping. Du har mulighed for at bo i din egen lille lomme med buske og små træer omkring og føle du næsten er helt alene derude. Plads #10 er min favorit.

Benyttede flextrafik til Hanstholm og gik ad stranden tilbage til Klitmøller. Se mere om gåturen på https://arnesforedrag.blogspot.com/search/label/Vestkyststien

Nystrup camping Klitmøller, Thisted

Nystrup camping Klitmøller, Thisted

❤️ Følelsen af Canada og lyset
👍 Tæt ved stranden og byen
😃 En campingplads, hvor tingene er i orden, men også en meget populær campingplads

Se mere om Nystrup camping Klitmøller på https://nystrupcampingklitmoller.dk

fredag, maj 8

Glyngøre camping, Roslev

Brugte Glyngøre camping som base for en vandretur af Salling Natursti. Tog bussen fra Glyngøre til Skive og gik 30 km tilbage ad den nedlagte jernbane, der i dag udgør Salling Natursti.

Læs mere om turen ad Saling Natursti her: https://arnesforedrag.blogspot.com/search/label/SallingNaturSti 

Glyngøre camping Roslev

Glyngøre camping, Roslev

❤️ Ligger tæt ved Limfjorden, Mols, Sallingsundbroen og Glyngøre
👍 Fine faciliteter
😃 Mere traditionel dansk campingplads med hække.

Se mere om Glyngøre camping på https://glyngore-camping.dk

lørdag, april 18

Skyttehus camping, Silkeborg

Bor lige midt i skovens dybe stille ro og med udsigt til Silkeborgsøerne. Pladsen ligger på sydsiden og lige ved overgangen mellem Juelsø og Brassø.

Gik flere vandreture i området. Bl.a. til Himmelbjerget og rundt om Slåen sø. 

skyttehus camping silkeborg

Skyttehus camping, Silkeborg

❤️ Gode vandrestier i området
👍 Mindre og hyggelig plads
😃 Udsigt til vandet

Se mere om Skyttehus camping på https://www.skyttehusetscamping.dk

onsdag, april 8

Nørre Lyngvig camping, Hvide Sande

Første tur og første nat i den nyindkøbte campingvogn. Meget nyt at forholde sig til. Meget nyt at lære. Selvom jeg har kørt autocamper 15 gange i Canada, USA, Namibia, Australien og New Zealand, så er der bare forskel på camping i Danmark og det store udland.

Ikke forskel på oplevelsen, men på alt det praktiske omkring campingvognen og campingpladserne. Jeg har stadig meget at lære. Glæder mig til at udforske denne helt nye verden: campingvognsverdenen. 

nørre lyngvig campingplads

Nørre Lyngvig camping, Hvide Sande

❤️ Lyden fra Vesterhavet
👍 Holder i "gryder" med god plads til andre campister
😃 Lyset, selv på en tidlig forårsdag i april

Se mere om Nørre Lyngvig camping på https://www.lyngvigcamping.dk