Viser opslag med etiketten Tip Arizona. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tip Arizona. Vis alle opslag

tirsdag, februar 16

Klassisk US roadtrip rute i det sydvestlige USA

Vil du gerne på en "klassisk" kør-selv tur i det sydvestlige USA, så mener jeg du bør overveje følgende rute og stop. Vælg det der passer til din tid og det du interesserer dig for.

Klassisk USA roadtrip


KYSTEN: 1. San Francisco. 2. Pacific Coast Highway 1 (Bixby Bridge, Big Sur, vandre, Hearst Castle, søelefanter. 3. San Luis Obispo. Solvang), 4. Jalama Beach (specielt hvis du er i autocamper). 5. Santa Barbara. 6. Los Angeles (Santa Monica, Venice Beach, Hollywood, Universal Studios, Disneyland). 

ON THE ROAD: 7. Route 66.

NATIONALPARKERNE: 8. Grand Canyon NP. 9. Page (Horseshoe Bend & Antelope Canyon). 10. Bryce NP. 11. Zion NP. 12. Las Vegas. 13. Death Valley NP. 14. Lone Pine/Alabama Hills. 15. Yosemite NP (Mono Lake, Tioga Road, Yosemite Valley, Tunnel View, Glacier Point). 

Klassisk US roadtrip i det sydvestlige USA
Overvej 3 afstikkere (grønne stjerne) fra den klassiske rute: Vin-områder nordøst for San Francisco, mod syd San Diego med de gode strande, mexicansk-spansk indflydelse og Sea World-parken samt mod øst Monument Valley.

onsdag, februar 10

Betatakin Navajo National Monument - en overset perle i Arizona

Navajo National Monument er en lille overset perle som mange kører forbi uden at kende til. Den ligger for enden af highway AZ 564 - en sidevej til landevejen mellem Grand Canyon/Tuba City og Monument Valley, så mange kommer inden for 15 km og ti minutters kørsel, men tager ikke tiden til at gå tilbage i tiden og besøger de oprindelige folk som boede - Hopi, Zuni, etc.. De levede i lerklinede huse i flere etager som var bygget på beskyttede klippefremspring.

I forbindelse med national Navajo Monument er der et lille besøgscenter og en campingplads.
HUSK kikkert og vand.


Navajo Nation

Der er vidnesbyrd om at Hopi-folk, Zuni-folk og San Juan Southern Paiute har beboet Betatakin-området. de seneste par århundrede har det været en del af Navajo Nation.


Sandal Tail - 2 km

Du kan tage den korte gåtur til Betatakin Overlook og få et overblik fra den modsatte side af Betatakin-kløften.


Park Ranger tur til Betatakin

Du kan også deltage i en 3-4 timers park ranger guidet tur med begrænset deltagerantal, hvor du kommer tæt på, men ikke ind i Betatakin-bebyggelsen. Der en del højdemeter på denne tur.
Betataklin Navajo National Monument Arizona

Betataklin Navajo National Monument Arizona