lørdag, april 20

Alene i Canada. På rejse tværs over verdens næststørste land

FOREDRAG: Alene i Canada. En geografisk, men også personlig udviklingrejse på tværs af Canada. 
Jeg tog orlov fra et travlt arbejdsliv og et kærligt familieliv med kone og to teenagere. Jeg søgte ensomheden på en tur tværs over Canada. Fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest. Fra de store ferskvandssøer i syd til Ishavet i nord.

Det blev til mange oplevelser, og nye steder blev føjet til besøgslisten. Canadas yderste grænser blev besøgt, og det blev til et utal af møder med de imødekommende canadiere.

Til foredraget, der er ledsaget af masser af billeder, kommer du med på 94 dages odyssé og en 30.610 km spændende, oplevelsesrig og underholdende rejse gennem ti canadiske provinser, tre territorier og en afstikker til Alaska (USA) over en noget speciel grænse. Jeg kørte bil og autocamper, var med bus og tog samt vandrede, red og sejlede kano.

Det var en tur, hvor mange af mine grænser blev prøvet af, og livet blev sat i perspektiv. Selvom det langt fra var min første tur til Canada, så kom han hjem med et nyt syn på Canada og med nye ideer til, hvordan den sidste del af mit liv skal udfolde sig. Jeg tog efter 40 år på arbejdsmarkedet nogle dramatiske beslutninger, så jeg nu kan bruge endnu mere tid på at udforske mit elskede Canada.

Arne: ”Jeg vil hellere prøve og fortryde, end fortryde at jeg ikke prøvede”.


Hvad mener publikum om Arnes Canada-foredrag?
CANUSA Venskabsforeningen:
”Vores tilhørere kom med på tur fra kyst til kyst, hørte om guldgravere, bjørne og indianere, lærte om totempæle og silketryk, og holdt vejret under beretningen om den tabte flybillet. Arnes indsigt i indianernes kultur og hans erfaringer fra talrige rejser, gør ham til en fascinerende og blændende storyteller.”

Foredraget kan holdes formiddag, eftermiddag eller aften.

Skriv i kontaktboksen i menuen og hør mere.

Om foredragsholderen
Jeg har rejst meget, rigtigt meget i Canada. Det er blevet til foreløbig 34 ture og mere end 2,5 år sammenlagt i Canada.

Det praktiske
Længde: 2 timer inkl. 15-20 minutters pause.
Har behov for lærred, projektor og stik til PC samt evt. mikrofon afhængig af lokalets størrelse.
Medbringer selv bærbar PC.
Pris: Kr. 4.000.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster (jeg bor i Holstebro).

Skriv i kontaktboksen i menuen og hør mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar