🌿 Der er forår i luften og 🦢i søen, så jeg gik en 10 km lørdagformiddagshygge🥾tur i Uldum Kær (vest for Horsens), der er klar til at springe ud… Jeg valgte at begynde/slutte ved Uldum Kirke. Se min animationsvideo med rute, billeder og videoklip.
Uldum, Kær (Hedensted)
Du kan også parkere og begynde/slutte ved Uldum Fugletårn, shelter og picnicområde, så er du midt Uldum Kær og turen rundt er 5 km. Helt flad - ingen højdemeter.
Mine rute i Uldum Kær med start/slut ved Uldum kirke
Mariager Camping er en meget populær campingplads og af mange gode grunde. Meget fin plads. Meget populær plads også udenfor sommermånederne, så overvej at bestille plads hjemmefra og i god tid.
Fra pladsen er der flere gode udflugter til og aktivitetsmuligheder: Tur til Lille Vildmose, 10 km vandretur ad Panoramaruten, besøg i hyggelige Mariager, Mariager kirke og klostermuseet samt en tur med Trekantsruten: Veterantog til Handest, omnibus til Hobro og med Svanen på fjorden tilbage til Mariager.
VIGTIGST: Vaffelbageren på torvet i Mariager har en af Danmarks isvafler til en af Danmarks bedste priser.
Det blev også til en 10 km vandretur af Panoramaruten gennem Bramslev Bakker og langs Mariager Fjord.
Mariager Camping, Mariager
❤️ Super plads lige ud til Mariager Fjord.
👍 Meget fine fællesfaciliteter, toiletter, brusere, køkken og udendørs opvaskeområde. TIP TOP. Du kan bestille plads online og selv vælge, hvor på pladsen du vil bo. 😃 Populær fastliggerplads. Du skal betale for internet.
Panoramaruten ved Mariager Fjord lever op til sit gode navn og ry, men er derfor også meget populær. Jeg gik en lørdag og efter kl. 12.00 var der tæt ”trafik”. Kom tidligt eller på en hverdag, hvis du gerne vil gå “alene”.
Se ruten og billeder fra vandreturen i nedenstående animationsvideo.
Panoramaruten - Bramslev Bakker & Mariager Fjord
Helt klart en af Danmarks smukkeste ruter i 10 KM-klassen.
Den ene del af ruten gennem bakkerne giver med sine 294 højdemeter lidt ekstra kolorit til den smalle sti, hvor du flere steder har en utroligt udsigt over fjorden. På den anden del af ruten følge du fjordbredden tæt på.
START/SLUT: Samme sted. Jeg begyndte ved Bramslev Bakker Camping, hvor der er parkering, men du kan også begynde/slutte med Hobro Sejlklub.
Årets første campingtur med Action-vognen gik i påsken til Sallingsund Camping på Mors.
Sallingsund Camping på Mors
Få pladser (40), få faciliteter, få gæster, men lige ved vandet og med mulighed for at tilkøbe gourmet morgen- og aftensmad som “take away” fra Sallingsund Færgekro, der også står for campingpladsen.
🥾 🥾 🥾 SE TIP TIL PLANLÆGNING AF DIN VANDRETUR på MORS 🥾 🥾🥾
Mors har nogle gode udfordringer i Legind Bjerge. Mest brugt af Mountainbike-ryttere, men området har også meget at tilbyde fodfolket. Jeg havde sat en 17 km tur sammen af forskellige dele.
Der var bjerge med udsigt, fladt land, historiske Højris Slot, det imponerende dalstrøg ved Lilleris med vandring på de smalle stier i meget kuperet terræn, et væld af gravhøje ved Kårup, Legindbjerge Plantage, Jesperhus Blomsterpark og camping, Legind Sø og søbakkerne og det hele sluttede af med øens smukkeste udsigt til Sallingsund fra Sliewbak 33 m.o.h.
Se min rute og indtryk fra turen i animations-videoen.
Ruten kilometer for kilometer
KM 0. Sallingsund Camping
KM 0,15. Sallingsund Færgekro
KM 0,4. Legind Bjerge
KM 3,2. P-plads ved Slåenskrænten. 56°44'17.9"N 8°49'16.0"E
KM 3,3. Skræppedalsvej
KM 4,0. Højrisvej og alle til Højris Slot
KM 5,3. Lillerisvej
KM 5,7. Lilleris dalen
KM 9,7. Tilbage på Lillerisvej
KM 10,5. Gravhøje ved Kårup
KM 12,3 MTB hytten ved Jesperhus
KM 12,8. Legindvej
KM 13.1 Jesperhus Blomsterpark
KM 13,4. Jesperhus Camping
KM 14,1. Legind Sø
KM 14,7. P-område på østsiden af Legindvej. 56°45'46.7"N 8°49'40.7"E
KM 14,8. P-område på vestsiden af Legindvej
KM 15. Under Vildsundvej-broen. Landevej 26
KM 15,2. P område ved Lille Trinddal-stien. 56°45'22.2"N 8°50'15.4"E
KM 16,2. Sliewbak, 33 m.o.h.
KM 16,9. Gangbro over Vildsundvej
KM 17. Sallingsund Færgekro
Hvis du synes om det du har set, så vil det være meget motiverende, hvis du abonnerer på min ArneOnTheTrail YouTube kanal.#mors#legindbjerge#højrisslot#jesperhus#jesperhusblomsterpark#jesperhuscamping#vandretureidanmark#vandreidanmark#vandreijylland#vandremidtjylland#vandretur#vandreferie#vandremors#vandrepåmors#nykøbingmors#wandern#gehen#dänemark#wandernindänemark
Tirsdag morgen kom foråret, ☀️ og jeg valgte at fejre det gode vejr med en frisk 🥾 vandretur rundt om Hald Sø ved Viborg. Det er en utrolig smuk tur 🌿🦢 af ikke afmærkede, men tydelige stier, hvor jeg det meste af tiden var helt tæt ved søen. Den smukkeste del, men også mest besøgte, var vestsiden ved historiske Hald Hovedgaard, Niels Bugges Kro og Dollerup Bakker. På østsiden af Hald Sø havde jeg stien for mig selv. ❓Der er på nettet flere forslag til, hvordan du tackler det trælse stykke langs Vejlevej ved Birgittelyst. Jeg gik med uret rundt og gik ind for tidligt fra Vejlevej, ⛔️ 200 meter syd for Toustrupvej/Birgittelyst Kro.
✅ Gå yderligere 300 m og vælg markvejen, der fører dig direkte tilbage til søen. GOD TUR. Der meget historie omkring Hald Hovedgaard.
Hald Sø rundt kilometer for kilometer KM 0 Skytteholmen P- plads KM 0,5 Non Mølleå KM 1,2 Vejlevej KM 1,5 Toustrupvej/Birgittelyst Kro KM 2 Markvej til Hald Sø KM 3 Vranum Bakker og Fardal KM 4 Kapeldalen KM 6 Mostgaard bæk KM 7 Dollerup badebro og picnicområde KM 7 Hald Sø syd p plads KM 7,5 Dollerup bæk KM 8 Dollerup Mølle KM 8,5 Dollerup Bakker og evt. afstikker til iskiosk KM 11 Inder-øen KM 13,5 Gjælbæk og Gjælbro KM 13,7 Hærvejen KM 14,2 På vestsiden af Ravnsbjergvej: Niels Bugges Kro, Troldeslugten og Hald Skovlegeplads KM 14,2 På østsiden af Ravnsbjergvej: Niels Bugges Hald KM 15 Hald Hovedgaard KM 15,4 Halvø med Jørgen Friis’ Hald ruin KM 15,5 Brattingsborg KM 16,5 Skytteholmen
Jeg har lige nydt nogle timer med en frisk gåtur rundt om #Kilen ved #Struer. Det meste af ruten er en sti i kuperet terræn og med udsigt over vandet, landskaber og svaner.
13 km. Turen er afmærket med røde pæle. Du kan starte turen flere steder.
En super #vandretur
Rundt om Kilen ved Struer (Relive animation med video)
Se på animationsvideoen mine indtryk fra i dag
All Trails: Kort over turen rundt om Kilen ved Struer
Stien rundt om Vandkraftsøen i Holstebro er 8,8 km. Den løber det meste af tiden tæt ved søen. Stien er let kuperet, naturfyldt og er i videoen vist med start/slut ved Tvis Mølle, hvor der er et parkeringsområde. Du kan også begynde ved 1 af de 3 parkeringsplads-områder ved TV MIDT/VEST ved ringvejen i Holstebro.
Du kommer gennem Holstebro-forstæderne Mejdal og Sletten, forbi TV MIDT/VEST, Holstebro Roklub og Kajakklubben Pagaj, Tvis Kloster, Tvis Mølle, Tvis Mølle Naturlaboratorium og DCU-camping Holstebro Sø campingpladsen.
Rundt om Vandkraftsøen i Holstebro
Oplev eller genoplev en tur rundt om Vandkraftsøen i Holstebro med stien og fotos i en kort animationsvideo. Længde: 2min.13sek.
All Trails: Vandkraftsøen i Holstebro
All Trails kort over ruten rundt om Vandkraftsøen i Holstebro.
Rundt om Vandkraftsøen i Holstebro (time lapse video)
Til mine vandreforedrag får jeg ofte spørgsmål om mit valg af fodtøj. I mange år sværgede jeg til de italienske vandrestøvler fra Scarpa, men helst i en udgave uden høj skaft, men stadig med god ankelstøtte.
I 2019 begyndte jeg på den første af min 10 etapes drøm om at vandre tværs over Canada inden år 2030. I den forbindelse blev jeg vægt-fanatisk og gik fra lette vandrestøvler til endnu lettere vandresko og her faldt valget på Salomon XA PRO 3D GTX - Goretex udgaven Jeg har lige taget hul på mit 3. par. De første to par klarede hver mellem 1.500 km og 2.000 km, så jeg er godt tilfreds.
OPLEVELSER JEG ALDRIG GLEMMER. På min store rejse gennem Canada i 2017 mødte jeg på Trans-Labrador Highway (Newfoundland-Labrador) denne meget insisterende sorte bjørn. En bjørn, der desværre var blevet vant til mennesker og biler.