onsdag, februar 10
Betatakin Navajo National Monument - en overset perle i Arizona
mandag, februar 8
Kan du i Utah få en polygami-øl
Hvor ellers? I Utah kan du få en polygami-øl. For nogle år stoppede jeg ved Twin Rocks Trading Station i Bluff, lidt nord for Monument Valley. Jeg stoppede ikke for at kigge på tæpper og kurve som de også sælger, men for at få lidt spise og drikke.
Polygamy Porter
Overraskelsen var stor, da jeg så de havde en Polygamy Porter fra Wasatch Brewery i Salt Lake City.
Wasatch Beers
Twin Rock Trading Station
lørdag, februar 6
Verden har brug for mere CANADA
Du kommer med på en tur tværs over Canada, gennem landets ti provinser fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest. Du lærer om Canadas forskelligheder. Om landskaber, natur, dyr og kultur.
Hvad er mest canadisk og hvad har hotelkæden Radisson og Canada til fælles? Du hører om elgenes paradis, verdens største tidevandsforskel, om Peter Plys’ forbindelse til Canada, om New Denmark, hvorfor Canada kun deltager i FN-ledede missioner, ligesom du kommer med en tur ad verdens smukkeste landevej i Rocky Mountains samt hører om betydningen af totempælene. Det og meget mere kommer vi forbi.
Fortællingen tværs over Canada ledsages af flotte billeder. Der er også mulighed for at stille spørgsmål undervejs og til sidst.
Efter foredraget er du lidt klogere på verdens næststørste land, og hvorfor vi har brug for mere Canada.
Hvad mener publikum?
Charlotte Jensen (16.2.201): Har lige været til mit første webinar med Arne og er faktisk blevet lidt afhængig af det. Så det bliver ikke det sidste. Jeg er på igen. Inspiration af 1. klasse.Om foredragsholderen
Jeg har rejst meget, rigtigt meget i Canada. Det er blevet til foreløbig 34 ture og mere end 2,5 år sammenlagt i Canada.
Det praktiske
Foredraget kan holdes som traditionelt foredrag eller som online webinar.Længde: 2 timer inkl. 15-20 minutters pause.
Har behov for lærred, projektor og stik til PC samt evt. mikrofon afhængig af lokalets størrelse.
Medbringer selv bærbar PC.
Pris: Kr. 4.000.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster (jeg bor i Holstebro).
Skriv i kontaktboksen i menuen og hør mere.
Om foredragsholderen
Jeg har rejst meget, rigtigt meget i Canada. Det er blevet til foreløbig 34 ture og mere end 2,5 år sammenlagt i Canada.
Foredraget kan holdes som traditionelt foredrag eller som online webinar.
Har behov for lærred, projektor og stik til PC samt evt. mikrofon afhængig af lokalets størrelse.
Medbringer selv bærbar PC.
Pris: Kr. 4.000.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster (jeg bor i Holstebro).
søndag, januar 3
Du har ikke været i Canada før du har besøgt Tim
TIM HORTONS - Her kan du få kaffe, donut og internet plus en OK chilli. Det bliver ikke mere canadisk end Tim Hortons, så det er min påstand at du ikke har været i Canada før du har besøgt Tim Hortons og fået en kop kaffe og en donut.
Tim Hortons er en canadisk fastfood-kæde. De serverer kaffe, donuts og andre fastfood-varer. Det er Canadas største restaurant med "hurtig mad" og har næsten 5.000 restauranter i 14 lande, hvoraf langt de fleste er i Canada.
Tim Hortons
Tim Horton var ishockeyspiller og startede tilbage i 1960'erne en kaffe/cafeteria-kæde, der i dag dominerer det canadiske landskab med 4.000+ butikker. Det er her canadierne holder i drive-thru eller står i kø om morgenen for at få deres morgenkaffe.torsdag, december 31
Silkeruten ved Silkeborg
Har udviklet sig til at være en af mine favoritruten eller i hvert fald den rute som jeg har gået oftest det seneste år. 4 gange er det blevet til. September, november og december i 2020 og i april 2021.
12,5 km. God længde. Mange gode stop muligheder undervejs. Bænke, steder med udsigt til vand, men også nogle steder, hvor du kan få en forfriskning.
Du kan købe en is ved Indelukkets Iskiosk, en kop kaffe ved den mobile food truck ved Almind Sø og på forhånd bestille en sandwich ved food trucken/salgsvognen ved Kunstcentret Silkeborg Bad ved Ørnsø.
Du kan begynde og slutte turen mange steder. De mest oplagte er ved Indelukket, et af de store parkeringsområder ved Søvej og Søgade i centrum af Silkeborg, P-plads Odden ved Søndre Ringvej, ved Almind Sø eller Kunstcentret Silkeborg Bad, m.fl.
lørdag, oktober 17
Hærvejen Bindeballe - Asbo
Hærvejen etape 8 fra Bindeballe til Asbo.
Lige nord for Bække ligger Klebæk Høje, der består af to gravhøje fra bronzealderen, en 45 m lang skibssætning og en runesten fra vikingetiden, og på tværs af monumentet løber et vognspor fra middelalderen, der repræsenterer en lille del af Hærvejen.
Start fra lige øst for Bindeballe Købmandsgård og slut på rasteplads syd for Asbo.
Dato: 17. oktober 2020.
Afstand: 21 km.
mandag, oktober 12
Planetstien mellem Lemvig og Nissum Bredning
EFTERÅRSFERIE. Først skulle det være vandring i gule efterårsfarver i de canadiske Rocky Mountains, så British afternoon te i Canterbury. Men det blev til camping ved Lemvig og en vandretur ad Planetstien.
Planetstien mellem Lemvig og Nissum Bredning
Den 12 km lange sti går fra Lemvig til Nissum Bredning og forbi det smukke Gjellerodde område, hvor der står en mindesten over den lokale digter Thøger Larsen. Ham med “Du danske sommer jeg elsker dig”, men i dag mere “Du danske efterår med en frisk brise jeg elsker dig”.
søndag, oktober 11
Lemvig Strand Camping
Fin, mindre, lidt enkelt campingplads med gode faciliteter og lige ved Lem Vig, der går helt ind til byen Lemvig. Her er meget roligt i efterårsferien.
Godt udgangspunkt for en gåtur mod syd ad cykelsti langs vandet og ind til hyggelige Lemvig. Du kan også vælge at gå mod nord, gennem sommerhusområde eller langs vandet til det unikke, barske Gjellerodde landskab.
Du kan gå ad Planetstien til Nissum Bredning.
Se kort og læs mere om Planetstien på https://arnesforedrag.blogspot.com/2020/10/planetstien-lemvig-nissum-bredning.html
Lemvig Strand Camping, Lemvig
😃 Nogle fastliggere, men de må ikke ligge i første række til vandet.
lørdag, oktober 10
Rejseforedrag om Canada - kyst til kyst
Landet ovenpå USA kombinerer det bedste af amerikansk og europæisk kultur i en enestående naturramme, der ikke findes lige. Kyster med forrevne klipper og dybe fjorde med hvaler, himmelstræbende bjergkæder med sne på toppen, endeløse skove med brusende floder og vandfald, en uendelige prærie med cowboys og majsmarker, storbyer der byder USA kamp til stregen og smaragdgrønne krystalklare søer der indbyder til ro, fordybelse og refleksion.
Canada er et perfekt land til en ferie i bil eller autocamper eller en togrejse tværs over kontinentet. Ti provinser og tre territorier fra kyst til kyst. Canada tilbyder noget til alle.
Canada er verdens næststørste land og du kan opleve det meste af verden på en rejse til Canada.. Foredraget komme rundt om hele landet, men har en overvægt og fokus på det vestlige Canada, der trækker mest i de danske Canada rejsende.
Hvad mener publikum om foredraget
Torben Jørgensen:
”Arne Naamansens foredrag om Canada er enestående. Arne er et guldkorn.
Foredraget giver inspiration til både første gangs besøgende og til de mere erfarne. Uanset om man er til Mobilhome, tog eller lejet bil.”
"Tusind tak for et meget inspirerende og levende foredrag
Efter vores fantastiske tur til Yukon og Alaska sidste år, har vi fået lyst til at se endnu mere Canada
Vi fik endnu mere lyst til snart at komme af sted, efter dit foredrag
Tak for alle fif og gode råd"
Kh Kaj og Lena Hansen
Om foredragsholderen
Jeg har rejst meget, rigtigt meget i Canada. Det er blevet til foreløbig 34 ture og mere end 2,5 år sammenlagt i Canada.
Det praktiske
Foredraget kan holdes som traditionelt foredrag eller som online webinar.Længde: 2 timer inkl. 15-20 minutters pause.
Har behov for lærred, projektor og stik til PC samt evt. mikrofon afhængig af lokalets størrelse.
Medbringer selv bærbar PC.
Pris: Kr. 4.000.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster (jeg bor i Holstebro).
Skriv i kontaktboksen i menuen og hør mere.
Om foredragsholderen
Jeg har rejst meget, rigtigt meget i Canada. Det er blevet til foreløbig 34 ture og mere end 2,5 år sammenlagt i Canada.
Foredraget kan holdes som traditionelt foredrag eller som online webinar.
Har behov for lærred, projektor og stik til PC samt evt. mikrofon afhængig af lokalets størrelse.
Medbringer selv bærbar PC.
Pris: Kr. 4.000.
Kørselsgodtgørelse efter statens takster (jeg bor i Holstebro).
lørdag, september 19
Kyst til Kyst-stien ml. Blåvandshuk og Vejle
Er igen derude på de danske stier. KYST TIL KYST STIEN tværs over Jylland. Fra Blåvandshuk til Vejle.
Kyst til Kyst-stien dag 1 (tirsdag) Blåvandshuk til Varde. Stien er godt afmærket, så det gik bare derudad. 41 km. Udfordring: Varmen. Begyndte dagen på stien med 12 grader og sluttede med sol fra en skyfri himmel og 26 grader.